Der er næsten julefred

Zeus på altanen. Der er en stor verden derude,

Zeus har været hos os en uge nu, og kattene er kommet så langt i fredelig sameksistens, at de kan snuse til hinanden og gå videre uden ballade. Ind i mellem tjatter en ud efter en anden – Gaia og Artemis overfalder hinanden, men det er der ikke noget nyt i. De skal have slåskamp og lege tagfat flere gange om dagen. Men Zeus kan tjatte ud efter en af de andre, eller de tjatter efter ham. Han blev endda inviteret til at lege med dem, men til deres store undren snuser han bare til legetøjet og går videre. Det er kun en snor, han kan finde på at tage fat i. De løber også efter ham, men det gider han heller ikke så længe ad gangen. Og han kan ligge ret tæt på Artemis nu, uden at de hvæser ad hinanden, det er et stort fremskridt, for hun var meget usikker på ham fra start.

Jeg spekulerer så til gengæld på, om folk, der så gerne vil have en kat på skødet har en kat, der vejer 7 kilo? Det er hyggeligt, men ganske tungt! Gaia og Artemis har aldrig ligget på skødet, de går måske henover én, når man sidder i sofaen. Men efter Gaia havde set Zeus ligge der og slange sig hos os, skulle hun også pludselig prøve at ligge helt op ad mig og blive klappet.

Zeus er meget kælen – undtagen med sin mave, så bliver man truet med tænder og kløer, og han miaver bebrejdende, hvis man fortæller ham, han ikke må hoppe op ad fugleburet eller det åbne vindue, men han har også været vant til helt andre rutiner i et år nu, så han skal stadig falde til.

"Mærkeligt. Han gider ikke lege med os."