 |
| Min plads er på skødet. Flyt mig ikke! |
Så har Zeus været hos os præcis et år. Det tog ham flere måneder at falde til, men man kan roligt sige, at han er en helt anden kat nu. Dengang var han en lidt for tyk og lidt for bange "sofakartoffel", som troede, at blæsevejr og halvvoksne killinger var farlige, men nu har han tabt sig og løber rundt (når han ellers er vågen, for der skal jo soves 16 timer i døgnet). Han spiser heller ikke specielt meget, men han tigger, hver gang vi spiser - så jeg mistænker, han måske har fået en del menneskemad ved siden af, fordi nogen syntes, det var så sødt. Han er også en mester i at tigge: Artemis og Gaia er selv holdt op med at tigge snacks, de løber bare ud i køkkenet, når de hører ham miave, for så kunne det jo være, der faldt noget af...
 |
| Lang kat... |
Zeus er heller ikke længere gumpetung, når han hopper op. Der har Gaia og Artemis virkelig fået ham igang, og der foregår også stadig en hel del tagfat og slåskamp for sjov. Nu, hvor det er koldt, kan han også godt ligge og putte med dem i en stor bunke. Det bliver stadig ikke til noget med at vaske hinanden; der har han forsøgt at bide dem for mange gange, så de tjatter ham næsten automatisk over næsen, hvis han nærmer sig for at prøve at slikke dem.
Til gengæld prøver han (næsten) ikke at bide os mennesker, hvis vi til gengæld lover ham ikke at klappe ham på maven. Men Zeus er først og fremmest en "menneskekat", og nu benytter han enhver lejlighed til at hoppe op på skødet af os og ikke mindst putte i sengen, nogle gange så tæt, at hans knurhår kilder i ansigtet.
 |
| Sover med tøserne... |
