Nu er vi en flok

"Jeg lægger mig lige her, Zeus, OK?"

"Ja OK, men du fylder lidt meget..."

Ganske vist har kattene kunnet ligge sammen alle tre, men det er først nu, man kan se, at de er begyndt at betragte sig som en flok. Først var det Gaia og så Artemis, der ihærdigt prøvede at lægge sig op ad Zeus for at putte med ham. For det meste kunne de, men de ville også så gerne vaske ham, ligesom de vasker hinanden – og så går det galt. Zeus er stadig ikke sikker på, hvordan han skal tage det, så de fleste gange er det endt med, han bider dem i nakken. Gaia er så lille i forhold til ham, at hun først klager sig og så stikker af. Men da han bed Artemis i nakken, var der ”brydekamp”, og Artemis hvæsede af ham med tilbagelagte ører, inden de gav slip på hinanden. Alligevel er hun mange dage i træk kommet hen til ham for at ligge sammen med ham. Og ganske langsomt har Zeus fundet ud af, at det er helt OK at putte med begge to (jeg tror, de har opgivet vaskeprojektet indtil videre), helt tæt og næsten ovenpå eller under hinanden. De flokkes også om at drikke af vandhanen i badeværelset (Zeus nøjes med bunden af brusekabinen), og i dag da søstrene havde en slåskamp som udviklede sig lidt voldsommere, end det var meningen, løb Zeus hen for at se, hvad der skete.

Senere lå de alle tre sammen i en bunke og sov. Før har de mest gjort det, hvis vi mennesker også lå og sov, men nu behøver vi ikke at være imellem, så vi kan vist roligt sige, at de er en flok nu.

Én stor kattebunke.

Lopper

Det klør i nakken på Artemis.

Vi havde håbet, vi kunne undgå det. Og vi aner faktisk ikke, hvordan det skete, for kattene kommer jo kun ud på altanen på 5. sal, og der bor ikke nogen over os. Men i de senete par uger har det været, som om kattene begyndte at klø sig mere og mere. I sig selv ikke usædvanligt, for det er skiftet til varmere vejr og de fælder en del. Vi kunne heller ikke rigtigt se noget i pelsen på dem. Men så forleden fik vi et par små stik på anklerne, og kæresten så en loppe springe ude på altanen.

Loppebidene er meget små. Endda mindre og klør ikke helt så meget på mennesker som bid fra fuglelopper, men ”populationen” pr. kat må være vokset, for de seneste dage har de kløet sig stort set hele tiden.

Gaia og Artemis vasker stadig hinanden med stor iver, så det ville blive svært at smøre noget i nakken på dem, medmindre vi kunne være til stede og skille dem ad. Dyrlægen foreslog en pille i stedet for, Comfortis mod lopper. 

Her klør det under hagen på Gaia

Gaia har før haft lidt svært ved at tåle medicin, hun får nemt dårlig mave, så vi ventede til lørdag med at give dem pillerne. Så var der også tid til at give pille til Artemis, for det gik som det plejede: kombineret med snacks spiste både Zeus og Gaia deres piller, men Artemis snusede til sin og lod den ligge. Vi brækkede den over og puttede den i lidt vådt foder. Artemis spiste noget af foderet, men da hun kunne smage pillen, ville hun ikke have mere. Vi brækkede resten i et par stykker og langede dem i gabet på hende, mens jeg holdt på hendes forben, så hun ikke kunne springe op og kradse. Det smagte ikke så slemt trods alt, for hun tyggede så alligevel et par gange og sank pillestumper i sovs.

Der gik et par timer, så udstødte Gaia en dyb, ildevarslende lyd som ”katten fra helvede” og kastede op på måtten ved altandøren. Vi tørrede op, men lidt efter gik der mere ud af hende, denne gang hen over sofaen (heldigvis er den af kunstlæder). Gaia miavede ynkeligt og lagde sig ind i en papkasse og sov lidt. Lidt senere drak hun, men det kom også op igen. Først efter endnu et par timer lykkedes det hende at drikke og holde det nede.

Jeg fandt frem til virkninger og bivirkninger ved Comfortis – så meget som 28% af kattene i et studium kastede op. Så længe der var gået mere end en time, burde katten have optaget de aktive stoffer alligevel, men vi kan vist desværre konstatere, at Gaia tåler det ret dårligt.

Kæresten kæmmede alle med en loppekam og redte en hel del lopper af dem.

Zeus og Gaia. Artemis under dynen. Og så skal sengetøjet vaskes igen-igen.

Vi har heldigvis ikke gulvtæpper på, og hele lejligheden er blevet støvsuget og vasket, men vi er stadig ikke færdige med at vaske alle tæpper, hynder og almindeligt vasketøj, som har eller kan have været i kontakt med kattene.
Dagen efter, søndag, er alle katte trætte og matte og sover en del. Og – som en ekstra bonus falder der døde og halvdøde lopper af dem. Måske er det medicinen der sløver, men det kunne også tænkes, de har sovet dårligt de sidste 3-4 dage, fordi det kløede hele tiden. Men det er ikke overstået, for dyrlægen sagde, at kuren helst skulle gentages 2 gange mere, så perioden bliver på 3 måneder i alt. Vi må så finde ud af, hvad vi gør med Gaia.

Var det en gremling?

Man kan godt komme i tvivl. Var det en kat eller en gremling?

Jeg vil ikke være alene hjemme!

Nej, det er ikke mig, der siger det – men det siger Gaia hver morgen. Ikke med ord, selvfølgelig. Men det kommer i etaper. Artemis og Zeus tager det pænt, at menneskene går på arbejde. De protesterer i hvert fald ikke, og de ved, vi kommer hjem igen. Men Gaia har hver morgen en appel til os om at blive hjemme. Det starter, når hun skal ind fra altanen, fordi vi lukker døren. Artemis hopper ind og også Zeus, hvis han har været med ude. Gaia må vi kalde på, lokke for eller løbe efter, for hun gør det ikke frivilligt. Bagefter miaver hun ved hoveddøren, når kæresten går – og kort efter gentager hun det over for mig, mens hun gnider sig op ad væggen ved siden af døren og miaver og vil kæles, og det ender med, at jeg må smide en bold eller en legetøjsmus, som hun kan hoppe ned efter – ellers ville hun løbe med ud på trappen.

Hun er også den første til at tage imod ved døren, og hvis hun virkelig har savnet os, prøver hun igen at smutte ud på trappen, så vi skal løbe efter hende og tage hende op, mens hun spinder begejstret. Hun har selvfølgelig sin søster og Zeus, men hun kan stadig ikke lide, hvis vi ikke er der. Og når det er weekend og vi sover længe, ved hun ikke noget bedre end at komme og putte, gerne under dynen, mens hun spinder, så det lyder som motoren på en fiskekutter. Så nej, det passer ikke, når man siger, katte er ligeglade med mennesker. I Gaias tilfælde handler det måske også om, at hun gerne vil holde sammen på ”flokken” og ikke rigtigt kan komme til det.