Jeg vil ikke være alene hjemme!

Nej, det er ikke mig, der siger det – men det siger Gaia hver morgen. Ikke med ord, selvfølgelig. Men det kommer i etaper. Artemis og Zeus tager det pænt, at menneskene går på arbejde. De protesterer i hvert fald ikke, og de ved, vi kommer hjem igen. Men Gaia har hver morgen en appel til os om at blive hjemme. Det starter, når hun skal ind fra altanen, fordi vi lukker døren. Artemis hopper ind og også Zeus, hvis han har været med ude. Gaia må vi kalde på, lokke for eller løbe efter, for hun gør det ikke frivilligt. Bagefter miaver hun ved hoveddøren, når kæresten går – og kort efter gentager hun det over for mig, mens hun gnider sig op ad væggen ved siden af døren og miaver og vil kæles, og det ender med, at jeg må smide en bold eller en legetøjsmus, som hun kan hoppe ned efter – ellers ville hun løbe med ud på trappen.

Hun er også den første til at tage imod ved døren, og hvis hun virkelig har savnet os, prøver hun igen at smutte ud på trappen, så vi skal løbe efter hende og tage hende op, mens hun spinder begejstret. Hun har selvfølgelig sin søster og Zeus, men hun kan stadig ikke lide, hvis vi ikke er der. Og når det er weekend og vi sover længe, ved hun ikke noget bedre end at komme og putte, gerne under dynen, mens hun spinder, så det lyder som motoren på en fiskekutter. Så nej, det passer ikke, når man siger, katte er ligeglade med mennesker. I Gaias tilfælde handler det måske også om, at hun gerne vil holde sammen på ”flokken” og ikke rigtigt kan komme til det.