Nu er vi en flok

"Jeg lægger mig lige her, Zeus, OK?"

"Ja OK, men du fylder lidt meget..."

Ganske vist har kattene kunnet ligge sammen alle tre, men det er først nu, man kan se, at de er begyndt at betragte sig som en flok. Først var det Gaia og så Artemis, der ihærdigt prøvede at lægge sig op ad Zeus for at putte med ham. For det meste kunne de, men de ville også så gerne vaske ham, ligesom de vasker hinanden – og så går det galt. Zeus er stadig ikke sikker på, hvordan han skal tage det, så de fleste gange er det endt med, han bider dem i nakken. Gaia er så lille i forhold til ham, at hun først klager sig og så stikker af. Men da han bed Artemis i nakken, var der ”brydekamp”, og Artemis hvæsede af ham med tilbagelagte ører, inden de gav slip på hinanden. Alligevel er hun mange dage i træk kommet hen til ham for at ligge sammen med ham. Og ganske langsomt har Zeus fundet ud af, at det er helt OK at putte med begge to (jeg tror, de har opgivet vaskeprojektet indtil videre), helt tæt og næsten ovenpå eller under hinanden. De flokkes også om at drikke af vandhanen i badeværelset (Zeus nøjes med bunden af brusekabinen), og i dag da søstrene havde en slåskamp som udviklede sig lidt voldsommere, end det var meningen, løb Zeus hen for at se, hvad der skete.

Senere lå de alle tre sammen i en bunke og sov. Før har de mest gjort det, hvis vi mennesker også lå og sov, men nu behøver vi ikke at være imellem, så vi kan vist roligt sige, at de er en flok nu.

Én stor kattebunke.