Et år med Zeus

Min plads er på skødet. Flyt mig ikke!

Så har Zeus været hos os præcis et år. Det tog ham flere måneder at falde til, men man kan roligt sige, at han er en helt anden kat nu. Dengang var han en lidt for tyk og lidt for bange "sofakartoffel", som troede, at blæsevejr og halvvoksne killinger var farlige, men nu har han tabt sig og løber rundt (når han ellers er vågen, for der skal jo soves 16 timer i døgnet). Han spiser heller ikke specielt meget, men han tigger, hver gang vi spiser - så jeg mistænker, han måske har fået en del menneskemad ved siden af, fordi nogen syntes, det var så sødt. Han er også en mester i at tigge: Artemis og Gaia er selv holdt op med at tigge snacks, de løber bare ud i køkkenet, når de hører ham miave, for så kunne det jo være, der faldt noget af...

Lang kat...

Zeus er heller ikke længere gumpetung, når han hopper op. Der har Gaia og Artemis virkelig fået ham igang, og der foregår også stadig en hel del tagfat og slåskamp for sjov. Nu, hvor det er koldt, kan han også godt ligge og putte med dem i en stor bunke. Det bliver stadig ikke til noget med at vaske hinanden; der har han forsøgt at bide dem for mange gange, så de tjatter ham næsten automatisk over næsen, hvis han nærmer sig for at prøve at slikke dem.
Til gengæld prøver han (næsten) ikke at bide os mennesker, hvis vi til gengæld lover ham ikke at klappe ham på maven. Men Zeus er først og fremmest en "menneskekat", og nu benytter han enhver lejlighed til at hoppe op på skødet af os og ikke mindst putte i sengen, nogle gange så tæt, at hans knurhår kilder i ansigtet.

Sover med tøserne...

Artemis - passer nu til navnet.

Artemis slås med Gaia. Hun taber kampen om øverste hylde.

 Artemis har hele tiden været den stille og generte i flokken. Dvs. hun går bestemt ikke af vejen for at slås og jage plysmus og levende insekter. Men det var først, da hun var omkring et år gammel, at hun begyndte at hope op på det høje skab (ligesom Gaia) eller forsøgte at hoppe op på fugleburet (også ligesom Gaia). Så blev hun mere og mere kælen, også over for kæresten. Nu har vi lige været på en lille ferie, anden del af sommerferien faktisk - og mens vi var væk, har både venner og familie passet kattene. Og så skete det endelig, at Artemis - efter at have været meget tilbageholdende, nu turde komme frem, når der er besøg, og gnide sig op af benene på folk. Ja, hun har jo set dem før, men det tog omkring et år, før det gjorde noget indtryk. Artemis har taget det i helt sit eget tempo, kan vi vist roligt sige.

Artemis: her vogter jeg!

Et år med Gaia og Artemis

De sødeste små... Artemis og Gaia september 2015.

Tiden går hurtigt... Faktisk har vi nu haft ”tøserne” i et år. Jeg tænker stadig på dem som de små, halvstore killinger – men selv Gaia vejer nu omkring 5 kilo og selvom hun er mindre end sin søster stadigvæk, så er de begge fuldt udvoksede. Artemis (ca. 5,5 kilo) er lidt mere rolig end da hun var mindre og er meget kælen over for de mennesker, hun kender. Hvis hun ikke synes, hun har fået nok opmærksomhed siger hun insisterende ”iv-iv-iv!” til vi kommer og kæler hende mere. Hun er også stadig vild med brusebad – og kommer med sine ”iv” hvis hun synes, det ikke går hurtigt nok med at tænde for vandet. Det skal være en ganske tynd stråle fra vandhanen, så man selv kan styre, hvor meget vand, der skal ned ad ryggen ellers smutter hun igen, men tit ikke længere væk end at hun kan høre, om vandet løber ”på den rigtige måde”.

Gaia ligner en forvokset killing med sine store øjne og gavtyveblik – hun løber også rundt som et vilddyr og siger sjove lyde, når hun angriber sofatæppet eller noget legetøj. Og hun har prøvet ihærdig hele sommeren at fange salamandrene i vinduet, selvom de sidder på den forkerte side. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, vi har løftet hende ned fra køkkenbordet og lige nu har hun gemt sig, fordi jeg løftede hende ned fra en hylde på en måde, hun ikke kunne lide. Hun vil stadig ikke have, vi går fra hende om morgenen, men i det mindste prøver hun ikke at smutte med ud. Man skulle næsten tro, hun synes, de andre er for kedelige at være alene hjemme med. Søstrene vasker stadig hinanden og sover sammen, men ikke så tit som før, og selvom det var vældigt nuttet, så måtte de opgive at sove på samme pude, der er bare ikke plads mere.

September 2016. "Inderst inde er vi stadig killinger."

Gaia. Trods alt voksen.

Artemis. Nu en selvbevidst "dame".

Zeus 4 år.

Hovhov - tar du nu billeder igen?!

På papiret blev Zeus 4 år for ca. en måned siden - men så kom der nogle computerproblemer og en lille tur til Danmark imellem. Det var nu ikke sådan, at han fik ekstra snacks i den anledning, men til gengæld fik vi ham endelig til dyrlægen og blive chippet. Han tog det utroligt pænt. Det var ikke noget problem at få ham ind i buret, men han miavede klagende, da jeg gik ned ad trapperne med ham. Selve metroen havde han ikke noget imod, selvom man skulle tro, det ville være skræmmende for ham - og de store hunde i dyrlægens venteværelse skulle i hvert fald ikke tro, de var noget. Så da han var færdig med at snuse til hele kontoret og havde fået sin chip, vejet officielt til 7,5 kg, hvor det meste nu er knogler og muskler, gik turen hjem igen. Heldigvis kunne kæresten bære ham denne gang, for mine arme føltes meget lange.
Zeus var meget lettet over at være hjemme igen, og jeg kom til at tænke på, at han jo har været vant til at blive "sat af" et nyt sted, hver gang han blev transporteret, så han har slet ikke været sikker på at komme tilbage. Stakkels mis.

Så varmt at Zeus stikker tungespidsen ud.

Gaia og Artemis snusede interesseret til transportkassen og Zeus' poter, for nu lugtede han helt eksotisk og fremmed. De gjorde endda mine til at ville vaske ham - men så tjattede han efter dem. Og jeg var mindst lige så lettet over, at han nu var chippet, for godt nok har han kun været ude i opgangen én gang - men har lige siden prøvet at komme ud af døren, når vi kommer hjem. Det ser næsten ud, som om han spørger Gaia, hvordan hun har båret sig ad med at smutte, og nu kan hun heldigvis ikke komme til, fordi han står i vejen.
Kattene blev passet, mens vi var væk, og jeg var meget bekymret for, om de kunne få nok vand i varmen, da der ar mindst 25 grader hver dag - og især Zeus er kræsen med at drikke, når der er faldet kattehår og små døde fluer i vandskålene. Men der var ingen fontæner til katte, som kunne køre på batterier og vores stikdåser er meget dårligt placeret. Så var det, jeg opdagede vanddispensere. De var egentlig reklameret til hunde, men vi prøvede først en lille, som Zeus med det samme blev glad for. Gaia var mest begejstret for, at når hun skubbede til den på en bestemt måde, kom der mere vand ud med en sjov blop-lyd. Og så fandt jeg et "vidunder", som kunne rumme 5 liter. Efter få dage med den store dispenser blev Zeus en meget gladere kat, hvor han før kunne have dage, hvor man helst ikke skulle røre ved ham. Han har heller ikke "kattemadsånde" mere og har mistet lysten til at drikke af Artemis' badevand, når hun står og vasker poter i brusenichen. Det kan vist ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at katte får nok at drikke.
Zeus var meget glad for, at vi kom tilbage fra ferie - men han skal nu vænnes af med at stå og miave og tigge foran snackskuffen!

Gaia skubber til den lille vanddispenser for at få den til at sige blop.

Ikke flere lopper

Heldigvis har kattene være loppefri siden den første kur. Efter et par uger var der dog alligevel nogle gemte æg et sted, som var klækket. Lopperne havde forsøgt sig med Artemis, men heldigvis er Comfortis aktivt i en måned, så vi havde en dag med halvdøde lopper i sofaen og på tøjet, men så var det heldigvis overstået. De har fået kur nummer to, også Gaia - men en svagere dosis end første gang. Denne gang gik der ca. seks timer, før Gaia blev dårlig, men ikke så voldsomt, så hun kunne godt drikke og spise efter kort tid.
De skal have en sidste omgang piller, men så håber vi, det var det. Tja, som man kan se på billedet, elsker de at lege i potteplanterne, og der kommer en del vilde fugle forbi ude på altanen, så måske skulle det ikke undre mig så meget, at de kunne få lopper - men stadigvæk - vi er på femte sal.

På kattepoter

Gaias bagpote med lang, broget pels mellem "tæerne" på trædepuden.

Det er ikke et tilfælde, at udtrykket "på kattepoter" betyder at liste rundt så lydløst som muligt. Pludselig kommer der en kat ind mellem benene på os, og det sker tit, vi er lige ved at træde på en kat, fordi vi ikke hørte dem komme. Poter er også ret fascinerende: trædepuder, som er stødabsorberende, kløer, der kan trækkes ud og ind efter behov og ikke mindst kan pelsen under poten være lang, så der er yderligere lyddæmpning.

Artemis. Når pelsen har en aftegning i en anden farve, er trædepuden broget.

Poterne kan nemt blive beskidte, men kattene er inde, og de er flinke til at vaske sig. Artemis har de reneste poter overhovedet, fordi hun vasker dem i vand flere gange om dagen.
Ingen af vores katte er polydaktyle (dvs. med ekstra tæer). Især nu, hvor de kan ligge i kradsetræet og lade benene hænge ned, kan man rigtigt se poterne. Zeus bryder sig nu ikke om, at man rører ved hans bagpoter, så begynder han at sparke. Måske kilder det. Gaia og Artemis har ikke noget imod det, men de kigger på én, som om de synes, det er lidt underligt.
Vi har ikke været nødt til at gøre noget ved deres kløer, for de er meget flinke til at kradse, så dele af gammel negl kommer af helt naturligt.

Gaias forpote, hvor det meste af trædepuden er lyserød.

Zeus' forpote. Pelsen er ikke så lang og han har ret små poter i forhold til sin størrelse

Kattene i kradsetræet

Zeus kunne lige være der. (Tager du nu billeder igen?)

Jeg synes faktisk, at de fleste kradsetræer er nogle gyselige skrumler. Hvorfor skal de dog beklædes med så meget grimt plys og hvorfor skal man have en halv stue til rådighed for at få plads?

Nå, men før vi fik Zeus, havde vi købt den mindste model til ”tøserne”, en lille hul kasse med en kradsestolpe og endnu en plade til at sidde på. Den rykkede ud i køkkenet for at give dem et alternativ til køkkenbordet, som de sprang op og ned af, når de troede, vi ikke så det.

Men forleden dag opgav den lille kradsetingest ånden. Efter flere måneder med en kat på 7 kilo, som kommer løbende og hopper op (Zeus) og to katte på sammenlagt 12 kilo, som forsøger at sidde på pladen samtidig (Zeus og Artemis), knækkede den simpelthen af. Det viste sig, det bare var en plasticsamling stoppet ned i et paprør med sejlgarn. En ny en af slagsen kunne ikke betale sig.

Vores venner med fire katte har købt en kæmpe to meter høje model med mange stolper og hylder – men mindre måtte vel også findes.

Vi så nogle kradsetræer i en dyrehandel, ikke så meget bredere men lidt over en meter i højden og med to stolper til næste niveau, så det også kunne holde til store katte.

Goddag, nye kradsetræ!

Kradsetræet kunne lige præcis møves ind i køkkenet, og jeg har aldrig set Zeus så glad og lettet på en gang. Gaia og Artemis undersøgte det kort, men Zeus blev liggende i flere timer, og for første gang så vi ham bruge en kradsestolpe, hvor han ellers kun har brugt dørmåtten eller – erhm – sofaen. Da han var færdig med at ligge på den mellemste hylde, gik han ind og lagde sig i den nederste kasse.

Men det var i går. I dag mente Artemis, at den øverste hylde måtte være hendes plads, og det blev til en kamp om territoriet med Zeus, for hun ville ikke have ham til at ligge nedenunder. Men selvom Zeus har et flot tandsæt og nogle store kløer, er han ikke krigerisk anlagt, så han gav op og ventede, til Artemis ikke gad ligge der mere. Men Gaia fik dog lov til at være der.

Sådan. Endelig ordentlig plads.

Det er et tilfælde, farven matcher med køkkenet, for det var den eneste model, de havde i den størrelse. Ja, det er stadig grimt og det var prisen også i betragtning af, hvad man får – men kattene hygger sig. (Man kunne håbe, det ikke bliver så sjovt at sidde på køkkenbordet mere?)

Flyt dig - det er min!

OK, søster må godt...

Nu er vi en flok

"Jeg lægger mig lige her, Zeus, OK?"

"Ja OK, men du fylder lidt meget..."

Ganske vist har kattene kunnet ligge sammen alle tre, men det er først nu, man kan se, at de er begyndt at betragte sig som en flok. Først var det Gaia og så Artemis, der ihærdigt prøvede at lægge sig op ad Zeus for at putte med ham. For det meste kunne de, men de ville også så gerne vaske ham, ligesom de vasker hinanden – og så går det galt. Zeus er stadig ikke sikker på, hvordan han skal tage det, så de fleste gange er det endt med, han bider dem i nakken. Gaia er så lille i forhold til ham, at hun først klager sig og så stikker af. Men da han bed Artemis i nakken, var der ”brydekamp”, og Artemis hvæsede af ham med tilbagelagte ører, inden de gav slip på hinanden. Alligevel er hun mange dage i træk kommet hen til ham for at ligge sammen med ham. Og ganske langsomt har Zeus fundet ud af, at det er helt OK at putte med begge to (jeg tror, de har opgivet vaskeprojektet indtil videre), helt tæt og næsten ovenpå eller under hinanden. De flokkes også om at drikke af vandhanen i badeværelset (Zeus nøjes med bunden af brusekabinen), og i dag da søstrene havde en slåskamp som udviklede sig lidt voldsommere, end det var meningen, løb Zeus hen for at se, hvad der skete.

Senere lå de alle tre sammen i en bunke og sov. Før har de mest gjort det, hvis vi mennesker også lå og sov, men nu behøver vi ikke at være imellem, så vi kan vist roligt sige, at de er en flok nu.

Én stor kattebunke.

Lopper

Det klør i nakken på Artemis.

Vi havde håbet, vi kunne undgå det. Og vi aner faktisk ikke, hvordan det skete, for kattene kommer jo kun ud på altanen på 5. sal, og der bor ikke nogen over os. Men i de senete par uger har det været, som om kattene begyndte at klø sig mere og mere. I sig selv ikke usædvanligt, for det er skiftet til varmere vejr og de fælder en del. Vi kunne heller ikke rigtigt se noget i pelsen på dem. Men så forleden fik vi et par små stik på anklerne, og kæresten så en loppe springe ude på altanen.

Loppebidene er meget små. Endda mindre og klør ikke helt så meget på mennesker som bid fra fuglelopper, men ”populationen” pr. kat må være vokset, for de seneste dage har de kløet sig stort set hele tiden.

Gaia og Artemis vasker stadig hinanden med stor iver, så det ville blive svært at smøre noget i nakken på dem, medmindre vi kunne være til stede og skille dem ad. Dyrlægen foreslog en pille i stedet for, Comfortis mod lopper. 

Her klør det under hagen på Gaia

Gaia har før haft lidt svært ved at tåle medicin, hun får nemt dårlig mave, så vi ventede til lørdag med at give dem pillerne. Så var der også tid til at give pille til Artemis, for det gik som det plejede: kombineret med snacks spiste både Zeus og Gaia deres piller, men Artemis snusede til sin og lod den ligge. Vi brækkede den over og puttede den i lidt vådt foder. Artemis spiste noget af foderet, men da hun kunne smage pillen, ville hun ikke have mere. Vi brækkede resten i et par stykker og langede dem i gabet på hende, mens jeg holdt på hendes forben, så hun ikke kunne springe op og kradse. Det smagte ikke så slemt trods alt, for hun tyggede så alligevel et par gange og sank pillestumper i sovs.

Der gik et par timer, så udstødte Gaia en dyb, ildevarslende lyd som ”katten fra helvede” og kastede op på måtten ved altandøren. Vi tørrede op, men lidt efter gik der mere ud af hende, denne gang hen over sofaen (heldigvis er den af kunstlæder). Gaia miavede ynkeligt og lagde sig ind i en papkasse og sov lidt. Lidt senere drak hun, men det kom også op igen. Først efter endnu et par timer lykkedes det hende at drikke og holde det nede.

Jeg fandt frem til virkninger og bivirkninger ved Comfortis – så meget som 28% af kattene i et studium kastede op. Så længe der var gået mere end en time, burde katten have optaget de aktive stoffer alligevel, men vi kan vist desværre konstatere, at Gaia tåler det ret dårligt.

Kæresten kæmmede alle med en loppekam og redte en hel del lopper af dem.

Zeus og Gaia. Artemis under dynen. Og så skal sengetøjet vaskes igen-igen.

Vi har heldigvis ikke gulvtæpper på, og hele lejligheden er blevet støvsuget og vasket, men vi er stadig ikke færdige med at vaske alle tæpper, hynder og almindeligt vasketøj, som har eller kan have været i kontakt med kattene.
Dagen efter, søndag, er alle katte trætte og matte og sover en del. Og – som en ekstra bonus falder der døde og halvdøde lopper af dem. Måske er det medicinen der sløver, men det kunne også tænkes, de har sovet dårligt de sidste 3-4 dage, fordi det kløede hele tiden. Men det er ikke overstået, for dyrlægen sagde, at kuren helst skulle gentages 2 gange mere, så perioden bliver på 3 måneder i alt. Vi må så finde ud af, hvad vi gør med Gaia.

Var det en gremling?

Man kan godt komme i tvivl. Var det en kat eller en gremling?

Jeg vil ikke være alene hjemme!

Nej, det er ikke mig, der siger det – men det siger Gaia hver morgen. Ikke med ord, selvfølgelig. Men det kommer i etaper. Artemis og Zeus tager det pænt, at menneskene går på arbejde. De protesterer i hvert fald ikke, og de ved, vi kommer hjem igen. Men Gaia har hver morgen en appel til os om at blive hjemme. Det starter, når hun skal ind fra altanen, fordi vi lukker døren. Artemis hopper ind og også Zeus, hvis han har været med ude. Gaia må vi kalde på, lokke for eller løbe efter, for hun gør det ikke frivilligt. Bagefter miaver hun ved hoveddøren, når kæresten går – og kort efter gentager hun det over for mig, mens hun gnider sig op ad væggen ved siden af døren og miaver og vil kæles, og det ender med, at jeg må smide en bold eller en legetøjsmus, som hun kan hoppe ned efter – ellers ville hun løbe med ud på trappen.

Hun er også den første til at tage imod ved døren, og hvis hun virkelig har savnet os, prøver hun igen at smutte ud på trappen, så vi skal løbe efter hende og tage hende op, mens hun spinder begejstret. Hun har selvfølgelig sin søster og Zeus, men hun kan stadig ikke lide, hvis vi ikke er der. Og når det er weekend og vi sover længe, ved hun ikke noget bedre end at komme og putte, gerne under dynen, mens hun spinder, så det lyder som motoren på en fiskekutter. Så nej, det passer ikke, når man siger, katte er ligeglade med mennesker. I Gaias tilfælde handler det måske også om, at hun gerne vil holde sammen på ”flokken” og ikke rigtigt kan komme til det.

God påske og læg så det kamera!

Måske blev det for meget med alle de kattebilleder?

Gaia og Artemis bliver 1 år

Fra venstre: Artemis og Gaia, ca. 6 mdr. gamle.

Tiden går... Det er ca. et halvt år siden, vi kom hjem med to små pelsklumper, og nu er de allerede et år gamle. Deres papirer fra dyrlægen siger 22. marts. Gaia er stadig en lille kat og lige så hyperaktiv og legesyg, som da vi først fik hende hjem. Hun er vokset, men hun er mindre og spinklere end sin søster.

Artemis tager det lidt mere roligt. Hun leger også "vildt", men holder op før sin søster. Hun har proportioner som en fuldvoksen kat nu. Om det er alderen eller foråret, ved vi ikke, men selvom hun er steriliseret, "flirter" hun en del med hankønsvæsnerne i huset. Hun vil også gerne klappes og have opmærksomhed, og kommer nu også med sine begejstrede små "iv-iv-iv" over for kæresten.

Artemis og Gaia 1 år. Nu er det lidt sværere at ligge to på en stol.

 Men de to søstre er stadig uadskillelige – leger sammen, sover sammen og vasker hinanden – jo, de bader sammen stadigvæk, selvom Gaia mest kommer for at drikke og Artemis vasker sig under vandhanen så mange gange, at hun næsten konstant lugter af våd kat, når vi er hjemme.

- Nu kan du også finde Gaia, Artemis og Zeus på facebook:

https://www.facebook.com/kattensoss/

- Og på instakat - jeg mener instagram:

https://www.instagram.com/kattensosse/

Det bedste legetøj

Der findes så meget kattelegetøj derude, men her ses Gaia, Artemis og Zeus med et udpluk af deres favoritter: mus (helst med raslelyd), paprøret fra køkkenrullen (menneskene vil ikke have, man leger med hele rullen), lange snørebånd og snore, en lille pude med baldrian i. Og når man har leget og er træt: en sweater, som et menneske har gået med, så den lugter godt og hyggeligt at ligge på.
Nej, med på billedet er ikke småsten, jordklumper, papir, visne blade og små grene. Det morer dem en del, men det sviner også derefter.
Ikke et ord om, at vi har forsøgt os med bolde i forskellig størrelse, en rulletingest, der kommer tørfoder ud af og legetøj på snor for enden af en pind - og kattetelte. OK, katteteltet burde være med på listen over yndlingslejetøj, men det holder ikke mere end en dag, når det udsættes for Gaia og Artemis, der leger gemme-og-overfald - det bliver lidt dyrt og besværligt i længden.
Så hvad jeg sidst købte af nyt legetøj til at have i reserve: plysmus og lange snøreånd til gummisko.

Gaia og Artemis slås om paprøret!

Må man tage katten med sig ind i himlen?

Ja, det er et godt spørgsmål. Nu har jeg rendt rundt for at opstøve spillemænd som kunne sige mig det med det samme. Jeg kunnet tilføje, at mindst to af kattene lige har været i bad, og at de alle tre er kloge og fine. Men spillemændene sagde bare tjaeh og njaeh, og hvis de skullle være ærlige, så mente de, det mest var relevant for hunde - så det fik jeg ikke så meget ud af.

Jeg har så fundet ud af, at der er en del clairvoyante, der mener, at katte kan gå igen, lige så vel som mennesker kan. Men det forudsætter, at man tror på mere mellem himmel og jord.

Men hov – det med, om man kommer i Himlen, er jo også et større spørgsmål – om man tror på det eller ej. Måske er der en himmel? Måske er der ikke - yolo og den slags? Måske bliver vi alle sammen reinkarnerede og kattene kommer tilbage som kameler og jeg som en humlebi?

Hjælp – hvad har jeg dog sat i gang af tanker? Nu får jeg heller ikke sovet i nat...!

I næste del af denne artikelserie undersøger vi, om katte kan se spøgelser.

Hyggemisser

En lille eftermiddagslur.

Der gik nogle måneder, men endelig er alle tre katte begyndt at ligge sammen på en gang. Det kan ske, der bliver optræk til ballade, men for det meste snuser de nysgerrigt til hinanden og lægger sig igen. Artemis er meget interesseret i at få opmærksomhed både fra os og fra Zeus, når han har ligget og puttet sig ned imellem os på sofaen. Hvis vi er ved at gå i seng, kan det sagtens ende med, at de falder i søvn sammen der, side om side men uden at røre hinanden andet end måske lidt med poten. Det er mest ”tøserne”, der tager initiativ til at ligge med Zeus, de er jo vant til altid at være sammen med mindst en anden kat. Men det virker til, at Zeus er så præget på mennesker, at han ikke altid er helt sikker på deres hensigter. Det er til gengæld Gaia der, frygtløs som hun er, har fundet ud af, at det er hyggeligt at bruge Zeus' bagdel som hovedpude.

For det meste finder han sig i det, men forleden var han ved at springe op og bide hende – ja true med at bide, for han viser for det meste bare tænder. Igår gjorde han tilnærmelse til at slikke hende i panden – men så blev Gaia mistroisk og satte en pote i panden på ham for at holde ham på afstand. Men senere på natten var der to katte, som lagde sig op ad mine ben, rullet sammen op ad hinanden, og den ene var Zeus, den anden var vist nok Gaia, selvom jeg ikke helt kan mærke forskel på de to søstre i mørket.

Badenymfer

Som de fleste overskrifter siger for tiden: hun tænder for vandhanen – men så sker dette...

Vi har haft en del at lave på arbejde, så det er ikke så meget, jeg har fået skrevet på det seneste – men til gengæld er der sket utroligt nyt: Gaia og Artemis er begyndt at tage brusebad!

Det startede med, at jeg tændte for vandhanen i brusekabinen for at Artemis ikke skulle lege med proppen til afløbet. Men da jeg havde gjort det et par gange, begyndte Gaia at drikke af vandhanen. Hun blev så vild med det, at hun styrtede derud hver gang, nogen skulle på toilettet – stillede sig på bagbenene med forpoterne om vandhanen og snuden helt oppe i den for at opfordre til, at vi skulle tænde. Hun drak, til hun nøs og hostede af det. Og da hun alligevel var i gang, det var kun en ganske tynd stråle, vi tændte for, gik hun frem og tilbage under vandhanen og blev skyllet forskellige steder på kroppen. 

Artemis var meget interesseret, men der gik mindst en uge, før hun endelig turde nærme sig vandet. Hun drikker længere nede fra, så hun får ikke så meget i munden ad gangen – og måske var det så derfor, at hun nåede at opdage, at hun så kunne skylle poterne og vaske sig med vandet imens. Da Gaia havde skyllet sig nogle gange, mistede hun interessen for det, så hun nu bare står på bagbenene og drikker, og så bliver hun selvfølgelig lidt våd. Men Artemis drikker og tager et bad, der varer flere minutter, hvor hun stiller sig under, så hun bliver skyllet på skuldrene eller rumpen – og slutter af med at vaske forpoter. Zeus er nysgerrig, og nogle gange kommer han og drikker af vandet og står så længe, at han bliver våd, når vandet sprøjter på ham - men han tør ikke gå ud under vandhanen. 

I form med Gaia og Artemis

Så er det op af sofaen!

 En af de ting, jeg lagde mærke til, efter at have været væk en uge, var, at Zeus havde tabt sig lidt og ikke længere var så ”udflydende” at se på, især kunne man nu se nakke og skulderparti. Han har så endelig fundet ud af, at den er god nok – han er større og stærkere end de små katte, så han er ikke bange og overforsigtig længere. Han kan stadig være lidt gumpetung til at hoppe op, hvis han ikke koncentrerer sig om afsættet, men nu løber han også afsted, enten fordi han er nysgerrig efter at se, hvad der sker, eller også løber en af de andre efter ham. Zeus er med til at slås i al venskabelighed – og han hopper op på sofaen og op på bordet for at komme efter de andre. Det ser ret sjovt ud, når Gaia driller ham med at hoppe rundt under bordet, lige præcis uden for rækkevidde. Zeus tjatter efter ”tøserne” når de tjatter efter ham og truer med at bide dem bagi – det sidste ser drabeligt ud, men han markerer for det meste bare, og ingen jamrer sig. Hvis vi ikke lige ser på dem, kan vi høre på afstand, hvad der lyder som stepøvelser for trædepuder – og så ved vi, ”kampen” er i gang. Det kom så heldigvis til at holde stik, hvad vi havde håbet: at de små fik Zeus op af sofaen. Han er nu blevet en ganske flot hankat at se på, og man kan se og mærke konturer af muskler, skuldre og hofteben, hvor han før havde ”deller”.

Har I også savnet mig?

Jeg var en uge i Danmark for at hilse på familie og venner – og rydde op i nogle gamle kasser, som stod på mine forældres loft. Kæresten var alene hjemme med kattene. Selvfølgelig savnede jeg ham... og kattene... og fuglene. Men så pludselig var ugen alligevel gået, og som det fjollede menneske, man jo er, spekulerer man på, om kattene ville have savnet mig – eller om de ville være ”fornærmede” og ikke ville kendes ved én, når man kommer hjem.

Der er nogen ved døren. Gaia og Zeus er altid klar til modtagelse.

 Der er sagt så meget om, at katte er ligeglade med deres ejere, som nærmest for dem er en slags foderautomater med arme og ben... Men så galt er det altså heller ikke. Jeg blev ganske vist ikke løbet i møde, men der gik ikke mange minutter, før alle tre ville klappes og snuse til kufferterne. Jo, jeg fodrede med den rituelle ”vådmad”, som de kun får et par gange om ugen, og som er mest populær hos Artemis. Hun skulle stryge sig begejstret op ad mine sko, som hun plejer, og Zeus fulgte med fra rum til rum det meste af aftenen, og om natten sov de inde i sengen hos os, tæt op ad mine bene på hver sin side – så stort savnet var jeg måske ikke, men jeg bilder mig ind, de var glade for at have begge mennesker hjemme.

Glæden ved at have kat...

Nu har jeg snakket så meget om de kære små pelsdyr og deres nuttede vaner. Så lad os lige dvæle lidt ved det... De mange fornøjelser, man har som katteejer.

Billedet her viser kun en brøkdel af, hvad der skete, da vi havde glemt en køkkenrulle i stuen. To små katte – jeg nævner ingen navne – var med stor begejstring gået i gang med at lege og flænse. Måske hjalp den tredje kat, som også i denne sammenhæng får lov at være anonym. Det var kæresten, som kom hjem først til dette syn. Han havde nået at feje det meste op, da jeg kom. Han var utroligt glad for kattene og sagde en masse interessante ord om dem.

Så er der det, når en kat får lort mellem trædepuderne og forsøger at tørre det af på gulvet og derefter på kradsetræet. Jeg skal spare dig for fotos...

Og så fik Gaia orm igen, og alle skulle have en ormepille – som Artemis nu nægter at spise og dekorerede kæresten med rifter endnu en gang, før han kom på at vi måtte løbe hende træt først med en snor. Nåh, ja - jeg glemte, at Artemis med stor fornøjelse hentede nogle spirepotter med jord i på altanen, nogle af de små nedbrydelige, så de føles lidt som pap, når de tørrer ind - og hun løb ind i stuen med dem. Nu er der ikke flere.

Endelig, så er dette ikke en rigtig mus, som man kan se. Men den blev ”slået ihjel” og lagt... I den skål, hvor der var noget vådt foder tilbage, OK det kunne have været værre, den blev trods alt ikke lagt i vandskålen. 

Man skal også huske at rose - og det må lige siges, at Gaia var meget dygtig til selv at komme ned fra klædeskabet, efter hun havde smidt de ting ned, der lå ovenpå.

Zeus, en gud eller sær?

Til trods for navnet er der ikke noget særligt ophøjet gudeagtigt over Zeus. I de første par uger, han var her, var han stadig noget nervøs og oppe på mærkerne. Nu er han begyndt at slappe noget mere af. Man kan – i sjældne tilfælde – få lov til at klappe ham på maven, men de fleste gange vil han forsøge at bide eller tjatte efter os. Han bider heldigvis ikke hårdt, for det er et flot tandsæt, han har...

Når han ligger og sover, snorker han tit – og vågner halvt mens han smasker, ligesom et menneske kunne gøre det. Hvis han sover rigtigt dybt, begynder han at tabe hovedet ud over puden eller armlænet og virkelig flyde ud. Nu er kattene kommet så langt i fredelig sameksistens, at de alle tre kan ligge og sove samme sted, men Gaia og Artemis ligger ikke op ad Zeus - nok snuse men ikke røre! Zeus foretrækker stadig at ligge i sofaen, og helst sammen med os, selvom sofaen egentlig er for lille. Så lægger han sig imellem os eller halvvejs på skødet. Men hvis man flytter sig, hager han sig fast i bukserne – eller han miaver sig klagende, hvis man flytter på ham og han lige var ved at falde i søvn. Alligevel kan han bedst lide at ligge klemt op ad os, selvom vi ikke må flytte hverken os selv eller ham. Måske tror han, han er en killing endnu?
Zeus fortæller også, når han hopper ned med et ”brrrua!” så vi kan høre, at nu kommer han. Selvom man ikke er i tvivl, når en stor kat lander på gulvet. Og han kommer stadig med et bebrejdende miav, hvis der er noget, vi siger, han ikke må.

I de seneste dage er han endda begyndt at lege: springe efter visne blade og en prop. Først måtte vi helst ikke se det – især ikke de andre katte, men nu har han fundet ud af, det ikke er så farligt, så vi håber, han vil lege lidt mere og sove lidt mindre.

Blev vores gamle kat reinkarneret?

Der er så mange forbindelser mellem katte og det ukendte, at det er oplagt at undersøge det nærmere. Derfor stiller jeg spørgsmålet: kan vores gamle kat Baldufa være reinkarneret? Og hvis hun kan, kunne hendes sjæl så være reinkarneret i Gaia og Artemis? Gaia miaver meget, og hun springer op i sengen og spinder, hvis vi sover for længe. Hun render ud af døren, når vi kommer hjem, hvis hun kan komme til det. Ligesom Baldufa. Vores Artemis er til gengæld meget glad for at gnide sig op ad vores ben, og hun møver godt til, når hun sover hos os om natten, men hun er samtidig også en ”prinsesse”, som ikke finder sig i hvad som helst. Ligesom Baldufa.

Jeg spurgte en clairvoyant, om en kats sjæl kunne blive reinkarneret i to. Hun fortalte, at det ikke var så almindeligt, men at det en sjælden gang kunne forekomme, en kats sjæl var så stærk, at den sled sin krop op, så den gik bort før tid, og derfor måtte genfødes i to for bedre at kunne holde til det.

Men – vi tænkte videre i fællesskab derhjemme og kom frem til, at siden det nu ikke er så almindeligt, at en kattesjæl genfødes i to, så kunne det være, at Gaia og Artemis var reinkarnationen af Baldufa og hendes gamle ven Freddy, som døde før hende. Nu er de jo sammen altid, så det ville ikke være utænkeligt, de valgte det, da de stod og ventede på næste liv. Så kunne det godt være Freddy, som var kommet igen som Artemis, for hun er lidt mere rolig end Gaia for det meste. Ligesom Freddy var roligere end Baldufa.

Vi spurgte en fremtidsforsker, om det kunne tænkes, at begge de gamle kattesjæle var kommet igen i ungkattene, som er født et halvt år efter, Baldufa døde. Han sagde, at det ikke var utænkeligt, at det inden for troen på reinkarnation kunne forekomme, og at forbindelsen mellem katte og reinkarnation ville blive noget, vi kom til at høre rigtigt meget om i fremtiden, efterhånden som folk bliver mere og mere knyttede til deres kæledyr.

I næste del af denne artikelserie undersøger vi, om man må tage katten med sig ind i himlen.

Ødelæggende citater 2

Det er lidt hårdt at gå tilbage på arbejde efter en lange juleferie.