søndag den 20. marts 2016

Det bedste legetøj

Der findes så meget kattelegetøj derude, men her ses Gaia, Artemis og Zeus med et udpluk af deres favoritter: mus (helst med raslelyd), paprøret fra køkkenrullen (menneskene vil ikke have, man leger med hele rullen), lange snørebånd og snore, en lille pude med baldrian i. Og når man har leget og er træt: en sweater, som et menneske har gået med, så den lugter godt og hyggeligt at ligge på.
Nej, med på billedet er ikke småsten, jordklumper, papir, visne blade og små grene. Det morer dem en del, men det sviner også derefter.
Ikke et ord om, at vi har forsøgt os med bolde i forskellig størrelse, en rulletingest, der kommer tørfoder ud af og legetøj på snor for enden af en pind - og kattetelte. OK, katteteltet burde være med på listen over yndlingslejetøj, men det holder ikke mere end en dag, når det udsættes for Gaia og Artemis, der leger gemme-og-overfald - det bliver lidt dyrt og besværligt i længden.
Så hvad jeg sidst købte af nyt legetøj til at have i reserve: plysmus og lange snøreånd til gummisko.
Gaia og Artemis slås om paprøret!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar