Glæden ved at have kat...

Nu har jeg snakket så meget om de kære små pelsdyr og deres nuttede vaner. Så lad os lige dvæle lidt ved det... De mange fornøjelser, man har som katteejer.

Billedet her viser kun en brøkdel af, hvad der skete, da vi havde glemt en køkkenrulle i stuen. To små katte – jeg nævner ingen navne – var med stor begejstring gået i gang med at lege og flænse. Måske hjalp den tredje kat, som også i denne sammenhæng får lov at være anonym. Det var kæresten, som kom hjem først til dette syn. Han havde nået at feje det meste op, da jeg kom. Han var utroligt glad for kattene og sagde en masse interessante ord om dem.

Så er der det, når en kat får lort mellem trædepuderne og forsøger at tørre det af på gulvet og derefter på kradsetræet. Jeg skal spare dig for fotos...

Og så fik Gaia orm igen, og alle skulle have en ormepille – som Artemis nu nægter at spise og dekorerede kæresten med rifter endnu en gang, før han kom på at vi måtte løbe hende træt først med en snor. Nåh, ja - jeg glemte, at Artemis med stor fornøjelse hentede nogle spirepotter med jord i på altanen, nogle af de små nedbrydelige, så de føles lidt som pap, når de tørrer ind - og hun løb ind i stuen med dem. Nu er der ikke flere.

Endelig, så er dette ikke en rigtig mus, som man kan se. Men den blev ”slået ihjel” og lagt... I den skål, hvor der var noget vådt foder tilbage, OK det kunne have været værre, den blev trods alt ikke lagt i vandskålen. 

Man skal også huske at rose - og det må lige siges, at Gaia var meget dygtig til selv at komme ned fra klædeskabet, efter hun havde smidt de ting ned, der lå ovenpå.

Zeus, en gud eller sær?

Til trods for navnet er der ikke noget særligt ophøjet gudeagtigt over Zeus. I de første par uger, han var her, var han stadig noget nervøs og oppe på mærkerne. Nu er han begyndt at slappe noget mere af. Man kan – i sjældne tilfælde – få lov til at klappe ham på maven, men de fleste gange vil han forsøge at bide eller tjatte efter os. Han bider heldigvis ikke hårdt, for det er et flot tandsæt, han har...

Når han ligger og sover, snorker han tit – og vågner halvt mens han smasker, ligesom et menneske kunne gøre det. Hvis han sover rigtigt dybt, begynder han at tabe hovedet ud over puden eller armlænet og virkelig flyde ud. Nu er kattene kommet så langt i fredelig sameksistens, at de alle tre kan ligge og sove samme sted, men Gaia og Artemis ligger ikke op ad Zeus - nok snuse men ikke røre! Zeus foretrækker stadig at ligge i sofaen, og helst sammen med os, selvom sofaen egentlig er for lille. Så lægger han sig imellem os eller halvvejs på skødet. Men hvis man flytter sig, hager han sig fast i bukserne – eller han miaver sig klagende, hvis man flytter på ham og han lige var ved at falde i søvn. Alligevel kan han bedst lide at ligge klemt op ad os, selvom vi ikke må flytte hverken os selv eller ham. Måske tror han, han er en killing endnu?
Zeus fortæller også, når han hopper ned med et ”brrrua!” så vi kan høre, at nu kommer han. Selvom man ikke er i tvivl, når en stor kat lander på gulvet. Og han kommer stadig med et bebrejdende miav, hvis der er noget, vi siger, han ikke må.

I de seneste dage er han endda begyndt at lege: springe efter visne blade og en prop. Først måtte vi helst ikke se det – især ikke de andre katte, men nu har han fundet ud af, det ikke er så farligt, så vi håber, han vil lege lidt mere og sove lidt mindre.

Blev vores gamle kat reinkarneret?

Der er så mange forbindelser mellem katte og det ukendte, at det er oplagt at undersøge det nærmere. Derfor stiller jeg spørgsmålet: kan vores gamle kat Baldufa være reinkarneret? Og hvis hun kan, kunne hendes sjæl så være reinkarneret i Gaia og Artemis? Gaia miaver meget, og hun springer op i sengen og spinder, hvis vi sover for længe. Hun render ud af døren, når vi kommer hjem, hvis hun kan komme til det. Ligesom Baldufa. Vores Artemis er til gengæld meget glad for at gnide sig op ad vores ben, og hun møver godt til, når hun sover hos os om natten, men hun er samtidig også en ”prinsesse”, som ikke finder sig i hvad som helst. Ligesom Baldufa.

Jeg spurgte en clairvoyant, om en kats sjæl kunne blive reinkarneret i to. Hun fortalte, at det ikke var så almindeligt, men at det en sjælden gang kunne forekomme, en kats sjæl var så stærk, at den sled sin krop op, så den gik bort før tid, og derfor måtte genfødes i to for bedre at kunne holde til det.

Men – vi tænkte videre i fællesskab derhjemme og kom frem til, at siden det nu ikke er så almindeligt, at en kattesjæl genfødes i to, så kunne det være, at Gaia og Artemis var reinkarnationen af Baldufa og hendes gamle ven Freddy, som døde før hende. Nu er de jo sammen altid, så det ville ikke være utænkeligt, de valgte det, da de stod og ventede på næste liv. Så kunne det godt være Freddy, som var kommet igen som Artemis, for hun er lidt mere rolig end Gaia for det meste. Ligesom Freddy var roligere end Baldufa.

Vi spurgte en fremtidsforsker, om det kunne tænkes, at begge de gamle kattesjæle var kommet igen i ungkattene, som er født et halvt år efter, Baldufa døde. Han sagde, at det ikke var utænkeligt, at det inden for troen på reinkarnation kunne forekomme, og at forbindelsen mellem katte og reinkarnation ville blive noget, vi kom til at høre rigtigt meget om i fremtiden, efterhånden som folk bliver mere og mere knyttede til deres kæledyr.

I næste del af denne artikelserie undersøger vi, om man må tage katten med sig ind i himlen.

Ødelæggende citater 2

Det er lidt hårdt at gå tilbage på arbejde efter en lange juleferie.

Kattens til nytårsfortsætter!

"Den pose må være legetøj til os!"

Jeg har aldrig været særligt god til det med nytårsfortsætter. Hvorfor gå op i at deklarere noget, man vil gøre, hvis man alligevel holder op efter ganske kort tid? Alligevel finder jeg mig selv igen og igen hykle over for andre, at jeg gerne vil ditten og datten... Nå, der er jo altid ting, man gerne vil i det nye år, men det behøver jo ikke at gøres til et ”fortsæt”.

Næh, man skulle have været en kat... Så kunne man bare springe på sin søster og kradse hende efter behov, hive ting ned på gulvet og kaste rundt med dem og drille den store ”onkel”, fordi man ved, han alligevel bare dasker halvhjertet efter én. Gaia og Artemis har så meget krudt i rumpen i disse dage, at de næsten ikke kan være i deres eget skind, Gaia hoppede endda rundt på bordet og jagede sin egen hale. Vi troede ellers, hun var holdt op med det. Zeus sidder på sikker afstand og kigger overbærende på dem. Men jeg kan tage fejl.... måske har Gaia og Artemis alligevel et nytårsfortsæt? Artemis har i hvert fald forandret sig og bliver mere og mere kælen (uden at sidde på skødet), men man kan nemt tage hende op, og hun kommer også løbende med en serie begejstrede "miv-iv-iv" og vil gnide sig op ad mine ben og især sko (sutsko er bedst). Og Gaia fortsætter, med eksempel fra Zeus, som sofakat, hvor hun kommer op og lægger sig under min arm og bliver liggende og sover.

Ansigt til ansigt, helt uden at hvæse.

Zeus overraskede os til gengæld ved ikke at ville være skilt fra Gaia og Artemis. Men fuglene var løse i stuen, lukkede vi ”tøserne” inde i det ene værelse og Zeus inde i soveværelset. Men der gik ikke længe, så lød der en ynkelig miaven derindefra, og vi måtte sætte ham ind til de andre. Så blev der stille. Katte kan godt kan være alene, men det er nok rarest at være sammen med nogle artsfæller.