Nu har jeg snakket så meget om de kære
små pelsdyr og deres nuttede vaner. Så lad os lige dvæle lidt ved
det... De mange fornøjelser, man har som katteejer.
Billedet her viser kun en brøkdel af,
hvad der skete, da vi havde glemt en køkkenrulle i stuen. To små
katte – jeg nævner ingen navne – var med stor begejstring gået
i gang med at lege og flænse. Måske hjalp den tredje kat, som også
i denne sammenhæng får lov at være anonym. Det var kæresten, som
kom hjem først til dette syn. Han havde nået at feje det meste op, da
jeg kom. Han var utroligt glad for kattene og sagde en masse
interessante ord om dem.
Så er der det, når en kat får lort
mellem trædepuderne og forsøger at tørre det af på gulvet og
derefter på kradsetræet. Jeg skal spare dig for fotos...

Endelig, så er dette ikke en rigtig
mus, som man kan se. Men den blev ”slået ihjel” og lagt... I den
skål, hvor der var noget vådt foder tilbage, OK det kunne have været værre, den blev trods alt ikke lagt i vandskålen.
Man skal også huske at rose - og det må lige siges, at Gaia var meget dygtig til selv at komme ned fra klædeskabet, efter hun havde smidt de ting ned, der lå ovenpå.