 |
| De sødeste små... Artemis og Gaia september 2015. |
Tiden går hurtigt... Faktisk har vi nu
haft ”tøserne” i et år. Jeg tænker stadig på dem som de små,
halvstore killinger – men selv Gaia vejer nu omkring 5 kilo og
selvom hun er mindre end sin søster stadigvæk, så er de begge
fuldt udvoksede. Artemis (ca. 5,5 kilo) er lidt mere rolig end da hun
var mindre og er meget kælen over for de mennesker, hun kender. Hvis
hun ikke synes, hun har fået nok opmærksomhed siger hun
insisterende ”iv-iv-iv!” til vi kommer og kæler hende mere. Hun
er også stadig vild med brusebad – og kommer med sine ”iv”
hvis hun synes, det ikke går hurtigt nok med at tænde for vandet.
Det skal være en ganske tynd stråle fra vandhanen, så man selv kan
styre, hvor meget vand, der skal ned ad ryggen ellers smutter hun
igen, men tit ikke længere væk end at hun kan høre, om vandet
løber ”på den rigtige måde”.
Gaia ligner en forvokset killing med
sine store øjne og gavtyveblik – hun løber også rundt som et
vilddyr og siger sjove lyde, når hun angriber sofatæppet eller
noget legetøj. Og hun har prøvet ihærdig hele sommeren at fange
salamandrene i vinduet, selvom de sidder på den forkerte side. Jeg
har ikke tal på, hvor mange gange, vi har løftet hende ned fra
køkkenbordet og lige nu har hun gemt sig, fordi jeg løftede hende
ned fra en hylde på en måde, hun ikke kunne lide. Hun vil stadig
ikke have, vi går fra hende om morgenen, men i det mindste prøver
hun ikke at smutte med ud. Man skulle næsten tro, hun synes, de
andre er for kedelige at være alene hjemme med. Søstrene vasker
stadig hinanden og sover sammen, men ikke så tit som før, og selvom
det var vældigt nuttet, så måtte de opgive at sove på samme pude,
der er bare ikke plads mere.
 |
| September 2016. "Inderst inde er vi stadig killinger." |
|
|
|
|
|
 |
| Gaia. Trods alt voksen. |
 |
| Artemis. Nu en selvbevidst "dame". |
