Sådan bruger man et bidet.

Zeus har prøvet vandhanen i bruseren, men han kan ikke lide, når det sprøjter på ham. Han har heller ikke helt fattet, at man skal drikke af vandstrålen, der kommer ud, og ikke af bunden. Så hvis vi tænder for vandet i bidet'et, så er han helt sikker på, at sådan skal man gøre... Bukker sig for at drikke af vandet som det rammer afløbet:

Måske det lige skal nævnes, at selvfølgelig er der gjort rent, før låget bliver klappet op. (Men jeg mistænker, at det ikke ville stoppe ham).

Flytte med katte.

"Hold nu op med at flytte ting, jeg kan ikke li' det!"

Så har støvet efter flytningen endelig lagt sig. På papiret har vi boet i den nye lejlighed i to måneder, men der har været mange udflugter tilbage til den gamle lejlighed for at hente ting og ikke mindst gøre rent i alle kroge.
Her er mere plads end i den gamle lejlighed, så kattene faldt hurtigt til – indtil videre er der blevet plads til en ekstra kattebakke og der er en lang gang, de kan ræse ned ad. Zeus er endda begyndt at løbe foran os for sjov.
Da vi begyndte at pakke kasser ned i den gamle lejlighed, var Gaia meget urolig, for sådan plejede vi jo ikke at gøre. Artemis og Zeus tog det helt roligt. Hvis vi gik i et rum og pakkede, gik de bare ind og lagde sig, mens Gaia prøvede at komme med ind, kradsede på døren og miavede, hvad hun ellers ikke plejer.
Jeg var sikker på, at ved selve flytningen, hvor vi kørte to læs, måtte vi have Gaia og Artemis med først, for ikke at skille søstrene ad og så kunne Zeus og fuglene komme med den næste tur. Men Artemis ville slet ikke være med til det. Vi havde kattene lukket inde i et rum for sig selv med mad, vand og kattebakke, men da vi skulle have dem i transportkasser, stak Artemis af og klemte sig ind under sofaen, selvom hun er blevet så stor, at hun ikke havde gjort det i lang tid. Gaia gik selv ind i en kasse, men da vi endelig havde fået lokket Artemis ud, ville hun ikke ind i sin kasse og kæmpede imod af alle kræfter. Ved endnu et forsøg kradsede hun mig desperat i armen, hvæsede og klemte sig tilbage ind under sofaen. Så måtte vi tage Zeus i stedet for, og selvom han ikke går ind selv, så er han nem at få i transportkasse.

Når sengen er flyttet med, så er alt godt.

Da de andre var kørt og Artemis var alene tilbage med mig, kom hun ud igen og ville kæles – og have bad under vandhanen i brusekabinen, som hun plejede. Hun virkede ikke til at savne de andre katte. Efter et par timers hygge og afslapning for Artemis, kom hun alligevel i kasse: jeg måtte sætte hende i den underste del og holde på hende, mens kæresten satte overdelen på plads. Til gengæld tog hun det roligt, da hun først sad der, men nåede dog at miave utålmodigt et par gange, før vi var færdige med sidste læs og kunne køre, hvor hun måtte sidde i bunden af førerhuset med et undulatbur ovenpå.
Da vi nåede frem, kom Artemis ind til Gaia og Zeus i det rum, hvor de sad mens vi bar ting ind. Gaia havde faktisk været mest urolig over at undvære sin søster i flere timer. Hun var også lidt urolig de første dage, når vi flyttede rundt på ting igen.
Men det første, jeg skulle tænke på i den nye lejlighed var ikke, hvordan kattene kunne falde mere til ro – det gjorde de rimeligt hurtigt, hvor Gaia og Zeus undersøgte det hele og Artemis først kom senere. Nej, jeg måtte ret hurtigt få skiftet adresse til deres chip, for der gik ikke mange dage, før vi måtte fange Zeus ude på trappen – og han står klar til at løbe ud stort set hver gang, vi kommer hjem.

"Sker der snart noget spændende?"

Et år med Zeus

Min plads er på skødet. Flyt mig ikke!

Så har Zeus været hos os præcis et år. Det tog ham flere måneder at falde til, men man kan roligt sige, at han er en helt anden kat nu. Dengang var han en lidt for tyk og lidt for bange "sofakartoffel", som troede, at blæsevejr og halvvoksne killinger var farlige, men nu har han tabt sig og løber rundt (når han ellers er vågen, for der skal jo soves 16 timer i døgnet). Han spiser heller ikke specielt meget, men han tigger, hver gang vi spiser - så jeg mistænker, han måske har fået en del menneskemad ved siden af, fordi nogen syntes, det var så sødt. Han er også en mester i at tigge: Artemis og Gaia er selv holdt op med at tigge snacks, de løber bare ud i køkkenet, når de hører ham miave, for så kunne det jo være, der faldt noget af...

Lang kat...

Zeus er heller ikke længere gumpetung, når han hopper op. Der har Gaia og Artemis virkelig fået ham igang, og der foregår også stadig en hel del tagfat og slåskamp for sjov. Nu, hvor det er koldt, kan han også godt ligge og putte med dem i en stor bunke. Det bliver stadig ikke til noget med at vaske hinanden; der har han forsøgt at bide dem for mange gange, så de tjatter ham næsten automatisk over næsen, hvis han nærmer sig for at prøve at slikke dem.
Til gengæld prøver han (næsten) ikke at bide os mennesker, hvis vi til gengæld lover ham ikke at klappe ham på maven. Men Zeus er først og fremmest en "menneskekat", og nu benytter han enhver lejlighed til at hoppe op på skødet af os og ikke mindst putte i sengen, nogle gange så tæt, at hans knurhår kilder i ansigtet.

Sover med tøserne...

Artemis - passer nu til navnet.

Artemis slås med Gaia. Hun taber kampen om øverste hylde.

 Artemis har hele tiden været den stille og generte i flokken. Dvs. hun går bestemt ikke af vejen for at slås og jage plysmus og levende insekter. Men det var først, da hun var omkring et år gammel, at hun begyndte at hope op på det høje skab (ligesom Gaia) eller forsøgte at hoppe op på fugleburet (også ligesom Gaia). Så blev hun mere og mere kælen, også over for kæresten. Nu har vi lige været på en lille ferie, anden del af sommerferien faktisk - og mens vi var væk, har både venner og familie passet kattene. Og så skete det endelig, at Artemis - efter at have været meget tilbageholdende, nu turde komme frem, når der er besøg, og gnide sig op af benene på folk. Ja, hun har jo set dem før, men det tog omkring et år, før det gjorde noget indtryk. Artemis har taget det i helt sit eget tempo, kan vi vist roligt sige.

Artemis: her vogter jeg!

Et år med Gaia og Artemis

De sødeste små... Artemis og Gaia september 2015.

Tiden går hurtigt... Faktisk har vi nu haft ”tøserne” i et år. Jeg tænker stadig på dem som de små, halvstore killinger – men selv Gaia vejer nu omkring 5 kilo og selvom hun er mindre end sin søster stadigvæk, så er de begge fuldt udvoksede. Artemis (ca. 5,5 kilo) er lidt mere rolig end da hun var mindre og er meget kælen over for de mennesker, hun kender. Hvis hun ikke synes, hun har fået nok opmærksomhed siger hun insisterende ”iv-iv-iv!” til vi kommer og kæler hende mere. Hun er også stadig vild med brusebad – og kommer med sine ”iv” hvis hun synes, det ikke går hurtigt nok med at tænde for vandet. Det skal være en ganske tynd stråle fra vandhanen, så man selv kan styre, hvor meget vand, der skal ned ad ryggen ellers smutter hun igen, men tit ikke længere væk end at hun kan høre, om vandet løber ”på den rigtige måde”.

Gaia ligner en forvokset killing med sine store øjne og gavtyveblik – hun løber også rundt som et vilddyr og siger sjove lyde, når hun angriber sofatæppet eller noget legetøj. Og hun har prøvet ihærdig hele sommeren at fange salamandrene i vinduet, selvom de sidder på den forkerte side. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, vi har løftet hende ned fra køkkenbordet og lige nu har hun gemt sig, fordi jeg løftede hende ned fra en hylde på en måde, hun ikke kunne lide. Hun vil stadig ikke have, vi går fra hende om morgenen, men i det mindste prøver hun ikke at smutte med ud. Man skulle næsten tro, hun synes, de andre er for kedelige at være alene hjemme med. Søstrene vasker stadig hinanden og sover sammen, men ikke så tit som før, og selvom det var vældigt nuttet, så måtte de opgive at sove på samme pude, der er bare ikke plads mere.

September 2016. "Inderst inde er vi stadig killinger."

Gaia. Trods alt voksen.

Artemis. Nu en selvbevidst "dame".

Zeus 4 år.

Hovhov - tar du nu billeder igen?!

På papiret blev Zeus 4 år for ca. en måned siden - men så kom der nogle computerproblemer og en lille tur til Danmark imellem. Det var nu ikke sådan, at han fik ekstra snacks i den anledning, men til gengæld fik vi ham endelig til dyrlægen og blive chippet. Han tog det utroligt pænt. Det var ikke noget problem at få ham ind i buret, men han miavede klagende, da jeg gik ned ad trapperne med ham. Selve metroen havde han ikke noget imod, selvom man skulle tro, det ville være skræmmende for ham - og de store hunde i dyrlægens venteværelse skulle i hvert fald ikke tro, de var noget. Så da han var færdig med at snuse til hele kontoret og havde fået sin chip, vejet officielt til 7,5 kg, hvor det meste nu er knogler og muskler, gik turen hjem igen. Heldigvis kunne kæresten bære ham denne gang, for mine arme føltes meget lange.
Zeus var meget lettet over at være hjemme igen, og jeg kom til at tænke på, at han jo har været vant til at blive "sat af" et nyt sted, hver gang han blev transporteret, så han har slet ikke været sikker på at komme tilbage. Stakkels mis.

Så varmt at Zeus stikker tungespidsen ud.

Gaia og Artemis snusede interesseret til transportkassen og Zeus' poter, for nu lugtede han helt eksotisk og fremmed. De gjorde endda mine til at ville vaske ham - men så tjattede han efter dem. Og jeg var mindst lige så lettet over, at han nu var chippet, for godt nok har han kun været ude i opgangen én gang - men har lige siden prøvet at komme ud af døren, når vi kommer hjem. Det ser næsten ud, som om han spørger Gaia, hvordan hun har båret sig ad med at smutte, og nu kan hun heldigvis ikke komme til, fordi han står i vejen.
Kattene blev passet, mens vi var væk, og jeg var meget bekymret for, om de kunne få nok vand i varmen, da der ar mindst 25 grader hver dag - og især Zeus er kræsen med at drikke, når der er faldet kattehår og små døde fluer i vandskålene. Men der var ingen fontæner til katte, som kunne køre på batterier og vores stikdåser er meget dårligt placeret. Så var det, jeg opdagede vanddispensere. De var egentlig reklameret til hunde, men vi prøvede først en lille, som Zeus med det samme blev glad for. Gaia var mest begejstret for, at når hun skubbede til den på en bestemt måde, kom der mere vand ud med en sjov blop-lyd. Og så fandt jeg et "vidunder", som kunne rumme 5 liter. Efter få dage med den store dispenser blev Zeus en meget gladere kat, hvor han før kunne have dage, hvor man helst ikke skulle røre ved ham. Han har heller ikke "kattemadsånde" mere og har mistet lysten til at drikke af Artemis' badevand, når hun står og vasker poter i brusenichen. Det kan vist ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at katte får nok at drikke.
Zeus var meget glad for, at vi kom tilbage fra ferie - men han skal nu vænnes af med at stå og miave og tigge foran snackskuffen!

Gaia skubber til den lille vanddispenser for at få den til at sige blop.

Ikke flere lopper

Heldigvis har kattene være loppefri siden den første kur. Efter et par uger var der dog alligevel nogle gemte æg et sted, som var klækket. Lopperne havde forsøgt sig med Artemis, men heldigvis er Comfortis aktivt i en måned, så vi havde en dag med halvdøde lopper i sofaen og på tøjet, men så var det heldigvis overstået. De har fået kur nummer to, også Gaia - men en svagere dosis end første gang. Denne gang gik der ca. seks timer, før Gaia blev dårlig, men ikke så voldsomt, så hun kunne godt drikke og spise efter kort tid.
De skal have en sidste omgang piller, men så håber vi, det var det. Tja, som man kan se på billedet, elsker de at lege i potteplanterne, og der kommer en del vilde fugle forbi ude på altanen, så måske skulle det ikke undre mig så meget, at de kunne få lopper - men stadigvæk - vi er på femte sal.