tirsdag den 8. december 2015

Stinkdyret Artemis

Sunde og raske katte lugter ikke, men...
Jeg skulle skifte sand i undulatburet, og fuglene plejer at flyve rundt i stuen imens. Passagen til køkkenet bliver dækket til med et lagen, og andre døre bliver lukket.
Gaia og Artemis kom ind i ”fugleværelset” og kæresten sad ved computeren derinde. Men så skulle han hente noget, og Artemis så sig snit til at løbe med. I panik over løse fugle og løs kat, løb han efter hende, og fik da også fat i hende... Der lød et vræl af den anden verden og Artemis kom farende ind og satte sig under stuebordet! Der stod en dunst af rovdyr om hende. Kæresten var blevet dekoreret med lange rifter på hænderne og på maven.
Artemis ville ikke komme ud, hvor meget jeg end lokkede for hende. Gaia miavede og kradsede på døren i værelset ved siden af, jeg var ikke færdig med buret og fuglene var stadig ude. Held i uheld fik Artemis meget travlt med at vaske sig og var ikke interesseret i fuglene. Jeg gjorde bur klar på rekordtid – fuglene kunne måske fornemme noget var af lave, for de fløj hurtigt ind af sig selv, og vi kunne lukke Gaia ud.
 
En kat har en kirtel ved rumpen, som den i bedste stinkdyrstil kan lukke en ildelugtende olie ud fra, hvis den er i livsfare – i dette tilfælde har hun måske troet, hun skulle ædes. Resten af aftenen lå Gaia ved siden af og slikkede hende ind imellem. Det så næsten ud til, hun prøvede at trøste sin søster. I naturen er det nok ret praktisk: der er i hvert fald ingen, der gider æde nogen, der stinker. Og her i lejligheden gik der et par uger, før kæresten fik lov til at tage Artemis op igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar